artikler
Vil du gerne købe en bolig? 3 gode spareråd til førstegangskøberen
Et boligkøb er en stor investering. Derfor bør du spare op og tænke dig godt om, inden du beslutter dig. Og foreholde dig aktivt til din friværdi og boliggæld.
artikler
Et boligkøb er en stor investering. Derfor bør du spare op og tænke dig godt om, inden du beslutter dig. Og foreholde dig aktivt til din friværdi og boliggæld.
Et boligkøb er en stor investering. Derfor bør du tænke dig godt om, inden du beslutter dig.
Vi kan desværre ikke komme uden om alle de mange udgifter, der er forbundet med at købe hus eller lejlighed. Gid det var så nemt. Men ligesom der er udgifter er der altså også mange penge at spare.
Når du skal spare op til din første bolig, kan det både være svært at overskue, hvordan du sparer bedst op, og hvor meget du skal spare sammen.
Læs med i dette indlæg og bliv klogere på, hvordan du som førstegangskøber laver den bedste opsparingsplan, inden du får fingrene i din drømmebolig.
Vi giver dig 3 gode råd til, hvordan du kickstarter din opsparing:
Hvordan gør du opsparingsprocessen nemmere og mere overskuelig? Det gør du ved at planlægge. For uden en plan, kommer du sikkert til at bruge pengene på noget andet. Har vi ret?
Når du skal ud og investere i en ny bolig, kræver det, at du lægger en udbetaling på 5% af købsprisen. Vælger du fx at købe en bolig til en værdi af 2 millioner kr., skal du kunne lægge 100.000 kr. til udbetaling. Derudover kommer der udgifter til advokat, tinglysning af skøde, flytning og istandsættelse, som du også skal være opmærksom på.
Når du beslutter dig for at spare op, er det en god ide at tage stilling til, hvor mange penge du ønsker at lægge til side hver måned. Det kan være 1.000, 5.000 eller 8.000 kr. om måneden (alt efter hvor meget din økonomi tillader, og hvor lang tidshorisonten til din ønskebolig er).
Når du har udarbejdet en plan, kan det være en fordel for dig at oprette en konto du dedikerer til din boligopsparing. Den kan du fx kalde “opsparing til udbetaling af bolig”. Men hvad får du ud af at følge denne procedure? Det giver dig faktisk en fordel, fordi kontoen til boligopsparingen konstant er en påmindelse om, hvor tæt du er på at nå dit mål (hvis du altså husker at indbetale til den). Og du undgår nok højst sandsynligt også at blive fristet til at bruge pengene andetsteds. Så læg en plan du kan overholde, og følg den!
Det kan være svært at finde ekstra penge til opsparingen af din drømmebolig, men langt de fleste af os har nogle vaner i vores forbrug, vi kan justere på for at skrabe lidt ekstra penge sammen. Kig fx dine abonnementer igennem. Betaler du til noget uden at bruge det? Er det et halvt år siden du sidst brugte din Netflix-konto, dit Matas-plus-medlemskab eller noget helt tredje? Vurdér med dig selv om de ting du køber er en nødvendighed eller bare noget der er “nice to have”.
Sørg for at få lagt et budget og få overblik over alle omkostningerne, så du har styr på hvor stor en udbetaling, du skal spare op til. Det er desværre ikke alle der får held med at spare nok op til udbetalingen på deres drømmebolig, og derfor er det vigtigt at bygge en solid opsparing op, så du kan vise din bankrådgiver, at du er i stand til at følge et budget.
Dette giver dig et forspring, til den dag, du skal låne penge i banken.
Har du fx et billån eller et andet lån, så sørg for at sætte et mål for, hvor meget din gæld skal nedbringes, når du planlægger at købe bolig. Din samlede gæld bliver nemlig modregnet i forhold til, hvor mange penge du får lov til at låne i banken.
Som førstegangskøber bør du overveje, om særlige investeringer kan vente til efter du har købt din bolig. Er en bil en nødvendighed for dig, kan du overveje at lease den i stedet for at købe den, for på den måde undgår du at optage et lån.
Så er der vist ikke mere tilbage at sige end: Held og lykke med købet af din drømmebolig.
Forhåbentligt er du kommet et skridt tættere på at finde ud af, hvordan du når dertil.